| C.V. Maria Bergman. Født 1962 i Sverige. Uddannet skuespiller m. speciale i Stemme, Krop og Sanser. 1989. Uddannet Kranio-sakral Terapeut, knogle og bindevævs massør v. Stanley Rosenberg. Undervisningserfaring siden 1987 omkring Scenisk Kommunikation, Stemmetræning, Krop og Sanser. Efteruddanner fri- og folkeskolelærere i Stemme, krop og Sanser som pædagogisk redskab. Underviser på Psykoterapeutiskinstitut KBH i Stemme Krop og Sanser. Konsulent for kursusvirksomheden Outfitterkompagniet, AOF Slagelse, AF, FTF-A, med Personaletræning, Personlig udvikling, Stresshåndtering, Personlig Storytelling.
Referencer Hun har udviklet sit eget system indenfor stemmetræning, som hun fortløbende videreudvikler, Hun har en eminent opfattelse af hvad der skal til for at bringe kursisten videre fagligt og personligt. Udtalelse om Maria Bergmans medvirkende på De frie skolers fælleskursus. Gert Wahlgreen Jeg har lært Maria at kende, som kursist på hendes kurser, som praktikant og som samarbejdspartner. Jeg oplever Maria som en meget fagligt dygtig og kompetent underviser. Hun arbejder stærkt intuitivt og kreativt. Maria har en særlig evne til at skabe rum og til at se de mennesker hun arbejder med. Maria møder den enkelte der hvor dette menneske er, med stor indsigt og omsorgsfuld myndighed, hvilket netop skaber tryghed og åbenhed omkring stemmearbejdet, til at turde eksperimenter med stemmen, også der hvor det er svært. Maria arbejder professionelt med såvel begyndere som trænede sangere, hun arbejder utraditionelt og anviser nye veje til en mere frigjort, klangfyldt og forankret stemme. Jeg kan kun give Maria min fineste anbefaling, som den bedste læremester jeg endnu har mødt. Pia Gedsø Mikkelsen Jeg har deltaget i Maria Bergmans kursus: Stemmen - din krop; Kurset var tilrettelagt som et forløb, der videregav erfaringer med sammenhængen mellem stemmens styrke, stemmelejet og udtrykkets karakter. Det blev tydeligt, for os deltagere i kurset, at gennemslagskraften, den personlige tydelighed og stemmen/kroppen hænger sammen. Kurset var veltilrettelagt med stor respekt for deltagerforudsætningerne på holdet og med stor respekt for at indholdet skulle respektere integriteten hos deltagerne. Kurset havde sikker retning hen mod at hver enkelt skulle have maksimalt udbytte. Jeg kan varmt anbefale Maria Bergman som kursusmager. Poul Anker Møller Lektor, cand.pæd. psyk. og praktiserende psykolog. 7 chefer fra forsikringsselskabet ALKA udtalte: Under vores kursusforløb bød opholdet bl.a. på Personlig Storytelling, hvor der kom nogle meget personlige oplysninger frem i lyset. Det var både emotionelt, fængslende og meget værdifuldt. Desuden var der stemmetræning med individuel sangoptræden af alle deltagere, meget humoristisk. |
||