Ved strand, hav og skov - midt i den fri natur. For dig der ønsker at arbejde med, og udvikle din stemme.
Gjorslev gamle badehytte ligger ved en vidunderlig kyststrækning på Stevns.
Her har vi et kursus center hvor du har mulighed for at udnytte natur og kultur når det er bedst.
Den gamle badehytte er rammen om vores lej. Her bliver det undervist, vi hygger, spiser og sover. Vi har et stort samisk tipi, en kåta, hvor vi kan synge og sidde omkring ilden om aftenen, Skoven er rammen omkring os og havet er der til dem der gerne vil bade og svømme, eller bare lytte til dets brusen. Hytten emmer af gamle aner, bl.a. har den været gemmested for jøder, der under Anden Verdenskrig blev sendt af sted fra kysten mod Sverige.
På dette kursus arbejder vi parallelt med de oplevelser naturen kan give os, og arbejder målrettet med stemme, krop og sanser.
Vi arbejder hen imod en afslappet klangfuld stemme der vibrerer frit og sanseligt i kroppen.
Stemmen og kroppens personlighed er farvet af personens liv og erfaringer.
Dette er en unik kombination af træning for stemmen, hvor afspænding i krop og psyke kan blive et redskab i din egen proces.
Her sættes fokus på Stemmen, Kroppen og Sanserne, på at fornemme og udtrykke
den indre puls der danser og synger inde i os.
Flere af øvelserne er udfordringer der kan bruges som redskaber til at arbejde med dit mod, modet for at stå op og vise hvem du er, og hvad du mener.
Pulsen, tonen, åndedrættet, livet og glæden i at udtrykke sig, skal stråle ud af alle vores celler.
Der vil være mulighed for at udfordre sig selv ved bl.a. træklatring, rapelling og lignende oplevelser. Fra Bøgeskovens skrænt tager du en tovbanetur ud i bølgerne, hvinende af fryd.
Vi bygger en svedehytte og bruger en aften på at nyde denne sammen.
En lang gåtur langs kysten er også en del af programmet.
Kursusindhold:
Stemme, krop og sanser. Sang. Auditiv-træning, at lytte. Enkle meditationsøvelse. Afspænding og massage. Stresshåndtering. Eventyrligudfordringer.
Vekslen mellem gruppeøvelser og parøvelser samt individuelle opgaver,
med udgangspunkt i deltagernes egne stemmepotentialer eller problematikker.
Betaling: Prisen inkluderer mad, drikkevarer, undervisning og internat med to instruktører og masser af oplevelser. Max. 12 deltagere.
Tid og sted: Se Kalenderen. Gjorslev Gamle Badehytte Stevns.
Tilmelding: 55 81 44 55 / 26 85 94 55 E.mail.