At få besked om at man synger falsk, er for mange en traumatisk oplevelse, der måske ikke engang er rigtig. Oplevelsen kan lægge bånd på glæden omkring dette fællesskab resten af livet, hvis dette udsagn for lov at stå alene.
Når jeg bruger sang i personaletrænings øjemed, arbejder jeg med at gå bort fra de gængse normer omkring hvordan det skal lyde når vi synger sammen.
Jeg bruger gerne sange fra andre kulturer, så alle starter fra samme niveau.
Der undervises i grundlæggende teknikker, som at synge med hele kroppen og hvordan vi kan bruge en del af vores følelsesregister.
For personalegrupper af ledere og mellemledere, er det vigtigt at kende sit eget kropssprog, hvordan vi begejstrer hinanden og hvordan vi med hjælp af stemme, krop og sanser, kan skabe et godt arbejdsforum.
Jeg skaber mulighed for at arbejde med disse redskaber sammen med sangen og virkelig få både vækket og finslebet samspillet mellem den der leder og dem der bliver ledet.
At synge er at leve
Ved latter, sang og bevægelse producerer vi lykkehormonet endorfin og dopamin, der giver lyst til mere.
Vi skaber glæde og fællesskab.
Vi ilter blodet, producerer flere hvide blodlegemer, udvider vores lungekapacitet, og når det kører som bedst får vi gang i det hele menneske.